Fra inde til ude

Da vi jævnligt tager på klippeture ude i naturen afholder vi flere gange om året kurset ‘Fra Inde til Ude’. Kurset sætter dig ind i nogle af de ting, som er nødvendige at vide for at kunne udøve sportsklatring sikkert på klipper (ikke traditionel klatring), herunder sikringsforhold, at lave topanker, udstyrskendskab, at lave fransk ombinding, m.m.

Kurset foregår indenfor på vores egne vægge.

Kurset kan ikke erstatte et sportsklatrekursus, som foregår på rigtige klipper, men kursister som ikke har mulighed for eller lyst til at tage sportsklatrekurset, kan lære nogle grundlæggende sikkerhedsprocedurer ved at deltage på dette kursus.

Vi udbyder kurset i forbindelse med vores fælles klubture. Er du interesseret i at tage kurset så kontakt os gerne. Det er Peter Miklos, der er ansvarlig for kurset.