Sikringskursus 1 (K1)

Uden K1 har du stadig mulighed for at klatre boulder, og du kan også være heldig at nogen i klubben vil sikre dig på højvæg. Du vil dog hurtigt opdage, at det også er en kæmpe fordel selv at kunne sikre! Så bliver det hele meget nemmere, derfor skal det bare tages med det samme 🙂

På sikringskursus 1 (K1) lærer du lidt om, hvordan man opholder sig forsvarligt i klubben – hvad man sikringsmæssigt må og ikke må. Der bliver instrueret i basal sikkerhed i forbindelse med klatring på topreb. Du lærer, hvordan man tjekker sig selv og sin makker, og selvfølgelig hvordan man sikre en person oppe på væggen på topreb. Yderligere får du en masse lækker fakta og information om f.eks. udstyr, hvordan det virker, samt lidt om sikring ved vægtforskel (bare rolig, det er ikke nogen matematiktime 😉 )

Kurset gør simpelthen, at du er i stand til at klatre og sikre en makker forsvarligt på det pågældende niveau. Hvis du vil læse mere om krav, forventninger og indhold, så kan du gøre det her: Kursus 1

Når du har fået K1 og er blevet godkendt af en instruktør, så kan du nu frit sikre i vores klubben – og i andre klubber. Næste skridt er K2

Alle kurser der laves af Østjysk Klatreklub vil blive slået op i kalenderen og lagt på klubmodul

Som regel gennemføres K1 den anden tirsdag i måneden kl. 17:00-21:00, men undtagelser kan forekomme.

Kurset er kun for klubbens medlemmer samt de forældre der skal sikre deres børn til træningen.

Undervisningen foretages af klubbens instruktører, som er eksamineret efter Dansk Klatreforbunds norm

OBS: Kursus kræver tilmeldelse!