Toprebsklatring

Toprebsklatring er meget begyndervenligt og typisk den første klatreform nye klatrere møder. Denne klatring foregår med reb og klatresele. Man er altid to om at klatre – den ene klatrer, mens den anden sikrer. Sikkerheden består i, at klatreren er bundet ind i rebet, som løber igennem to faste ankre i toppen. Sikringsmanden bruger en rebbremse til at skabe så meget friktion mellem rebet og metallet, at et fald nemt stoppes.

Når du begynder at klatre, skal du lære sikkerhedsprocedurerne på et kursus. Det kalder vi for Sikkerhedskursus 1 eller K1. Læs mere her

Hos ØJKK har vi 33 topankre og 550 m2 højvæg, så der er mange fede ruter at kæmpe med. Disse skiftes også jævnligt af vores seje og dygtige rugebyggere.

Toprebsklatring foregår primært indenfor, men kan også forekomme udenfor på klipper. Det er de samme teknikker man bruger, men der er lidt flere ting, man skal have styr på, når man begiver sig ud på klippe. Der er flere medlemmer hos ØJKK der dyrker klippeklatring, og vi afholder hvert år en fælles klippetur, hvor vi tager til Tyskland, Sverige eller Bornholm. Spørg endelig hvis du gerne vil have mere information om disse ture.