Udstyr

  • Klatresele – man bruger en sele, der fordeler kræfterne i faldet til hoften og lårene.
  • Rebbremse og karabin – der findes mange forskellige typer rebbremser og karabiner. Du kan spørge en instruktør om vejledning, når du tager sikringskurset.
  • Reb – et typisk klatrereb (dynamisk reb) er stærkt og en smule elastisk, så det kan holde til fald og samtidig gør det blødere.
  • Klatresko – når du køber dine første sko, skal de passe til dine fødder, og de må ikke være alt for ubehagelige. Dog kan du nok regne med at gå lidt ned i størrelse.
  • Kalkpose –  til sportsklatring skal kalkposen være lille og have et bælte, så man kan have den om livet, mens man klatrer. Disse kan også benyttes til bouldering, men her bruges ofte en boulder bag som er noget større og står på jorden.
  • Børste – en lille børste til at rengøre de små greb er altid rar at have (dog ikke en nødvendighed).

I klubben har vi en smule udstyr du kan låne de første part gange du klatrer, heriblandt sele og sko, og såfremt du hurtigt får taget dit sikringskursus, karabin og bremse. Det er dog vigtigt, at du hurtigst muligt får skaffet dig dit eget udstyr, så klubbens ikke forsvinder og bliver slidt. Du kan f.eks. købe dit udstyr hos Spejdersport, hvor vi som medlemmer af Dansk Klatreforbund får 10% i rabat. Her har du også mulighed for at få god vejledning samt prøve sko, så du finder dem der bedst passer til dig.