Juniorhold

For os instruktører og trænere handler det primært om at skabe rammerne for, at børnene er klar til at udvikle deres klatring i sjove, hyggelige og sikre omgivelser. De lærer at sikre hinanden og de lærer teknikker, så de kan begå sig mere effektivt på væggen og dermed blive en bedre klatre og opleve, at de rent faktisk udvikler sig. Klatring er også en social sport, så vi har derfor naturligvis stadig fokus på fællesskabet og det sociale.

På dette hold hjælper vi dem altså til at klatre nye niveauer med tiden, alt imens der skabes et fællesskab og nogle sjove timer i klubben.

Derudover kan vi med denne aldersgruppe hjælpe dem, der ønsker at deltage i diverse konkurrencer rundt om i landet. Det er blandt andet Young guns, juniorbattles m.m.

Når børnene har lært at sikre hinanden, vil vi prøve at hjælpe dem med at finde en makker, som ligger nogenlunde samme sted inden for følgende parametre:

  • Kemi, da det er vigtigt at have en makker, man er tryg ved og man kan kommunikere med, og som man stadig har det sjovt sammen med.
  • Vægt – Ja, man må helst ikke tale om det, meeeen vægt har altså bare en lille betydning når det kommer til sikring. Vi vil derfor forsøge at skabe makkerpar, hvor forskellen ikke er alt for stor, for så skal der bagstopper eller bundsikring til, og det er simpelthen for besværligt og giver ikke samme frihed.
  • Alder – ikke så meget fordi man skal være lige gammel, men hvis man har en super god makker, der dog er 1-2 år ældre end en selv, ja så rykker denne makker tidligere op på næste hold, og så kan man desværre ikke længere følges ad.
  • Hvis muligt ser vi også på et eventuelt ønske om at deltage i konkurrencer, så de kan følges og støtte hinanden i træningen samt tage til konkurrencerne sammen.

Det er IKKE et krav, at man kender hinanden for at blive makkere – faktisk har vi oplevet, at der til træningen ofte skabes nye venskaber.

Til denne træning har vi desuden hjælpetrænere på.
De står for opvarmning og leg, og i den forbindelse forventer vi, at de unge menneskers fokus er på det, trænerne laver og siger.
Trænerne støtter efterfølgende også gerne med deres erfaring på væggen, når juniorerne klatre, og hjælper gerne med øvelser, teknik og vejledning. 

Formalierne til juniorholdet lyder som følgende:

  • Torsdage fra kl 17:00 til 18:25.
  • Aldersgruppen er 10-13 år.
    • For de 10-årige forventes en forældre/bedsteforældre eller anden ansvarlig med K1 at deltage indtil barnet har lært at sikre.
      • Den voksne behøver ikke at være medlem af klubben for at tage sikringskurset – man kan tage det på barnets vegne.
        • Under træningen hjælper alle voksne med at sikre.
        • Nogle gange sikrer man et andet barn end sit eget, og det har vist sig at være godt for både børn og voksne.
      • Når man har været på kursus er der to muligheder for godkendelse:
        • Man kommer til træning sammen med sit barn og vi instruktører vil herefter hjælpe med den sidste finpudsning og godkendelse.
        • Man tager i klubben i klubbens øvrige åbningstider (se nederst), hvor en instruktør vil kunne hjælpe med den sidste finpudsning og godkendelse.
        • Nye på holdet, lærer vi selv at sikre, dvs. mor/far behøver ikke deltage.
  • Vi har en Facebook-gruppe – ØJKK Juniorhold – som kun er for dem, der er tilmeldt holdet.
    • Her deles information relevant for holdet (arrangementer, foto fra træninger, information om træningen m.m.)
    • Vi opfordrer meget til, at du/I som forælder melder jer ind i gruppen, så I ikke misser information samt har mulighed for at se en masse flotte billeder.

Åbningstider

Alle medlemmer
Mandag: kl 17:00-21:00
Onsdag: kl 17:00-21:00
Fredag: kl 17:00-21:00

Børnetræning
Lørdag: 9:00-10:30
Juniortræning
Torsdag: kl 17:00-18:25
Ungdomstræning
Torsdag: 18.30-20.00+

Med nøglebrik
Alle dage (*undtaget): 07.00-23.00

*Torsdag fra 17:00 (holdtræning)

Priser

Kontingent pr. halvår*
Juniormedlemmer: 650 kr
Seniormedlemmer: 750 kr

Kontingent pr. helår*
Juniormedlemmer: 1200 kr
Seniormedlemmer: 1400 kr

*Indmeldelsesgebyr: 100 kr

Adresse

Østjysk Klatreklub
Torstedhallen
Søndergårdsalle 24
8700 Horsens

info@ojkk.dk