Select Page

Ture

Da der er andet end vores vægge i klubben at klatre på har vi også et udvalg for klubture😊- Så byd endelig ind her, hvis du har lyst og mod på at deltage i at planlægge diverse ture udenfor klubben.
Det skal lige oplyses at man skal være selvkørende hvis man ønsker at deltage i klubturene, da alle mand bidrager i fællesskab til madlavning m.m. og der som regel er tale om indlogering på campingpladser og lignende.
De voksne deltagere fra klubben vil ikke agere pasningsordning for mindreårige.

Behovet i dette udvalg er: dig/jer der har lyst til at planlægge og stå i spidsen for en tur ud af klubben.
Det kan f.eks. være til andre klubber i landet, det kan være til Bjerget i Viborg eller multipitch på Amager Bakke.
Måske kender du nogle af de fedeste klipper ude i verden og gerne vil vise de andre medlemmer.

Opgaven er:

  • Find lokation og planlæg turen gerne sammen med andre
  • Arrangere diverse bookinger af campingplads, åbningstider eller andet alt efter hvor man skal hen.
  • Giv kommunikationsudvalget besked om, at formidle jeres tur til øvrige medlemmer og oprette begivenheden i Klubmodul

Ansvarlig er: Ubesat – så meld dig gerne


Gå tilbage